synopsis

”Døren” er opdelt i 5 dele.

I første del kommer sangerinden Elizabeth til Rosenholt sammen med operasangeren David, som hun lever i et uafklaret, krakeleret forhold med. Rosenholt er Davids gotiske og faldefærdige barndomshjem. Her finder hun Davids moders dagbog. En kvinde, der ligesom Elizabeth så og hørte mere end de fleste.

I stilheden hører Elizabeth nogen kalde, uden lyd, og dog tydeligt. Hun indser, at hun bliver bedt om at gå med den ukendte, som kalder uden stemmelyd. Den syngende møder den stumme. Men kan hun vælge at følge den tavse, mørke mand, som hun alene har set i skyggerne i træerne og i huset, på trods af sit tidligere forhold og al fornuft? Hvem er den mystiske mand? Hvorfor hører hun hans stemme i sit hoved og oplever at genkende ham fra tidligere liv? Hvorhen skal hun følge ham, og hvad er en tvillingflamme? Har hun den indre nøgle til ”Døren”?

I anden del er vi 17 år tilbage i tiden, i Gwyinedd, og Gort Framiburr fortæller om sit ubrydelige venskab med Asmegin Duirr, om, hvordan Træmærket og Vandreren blev til, og hvordan Gort holder sammen på Egelandene, mens alt rystes og transformeres. Om betydningen af den ubetingede hengivelse.

I del 3 og 4 finder vi Elizabeth i verdenen Gwyinedd, hvor kærlighedsforhold og erkendelse uddybes. Hun møder Gort. Hun forstår, hvorfor den syngende mødte den stumme, og hun møder Ntelac og Den sorte Tåge. Men hvor langt må hun gå? Hvor meget kan hun klare? Gort konfronteres med hemmeligheden om sit liv. Hvad ligger foran ham? Skal der krydses verden igen? Endelig samler Asmegin trådene i del 5. Han udfører sin umulige gralsrejse. Hvad betyder det ”at gå ud af intet?” En treklang toner harmonisk sammen.

Døren, del 1, Hvisken i Løv

 Sangerinden Elizabeth, kommer til gotiske hus Rosenholt sammen med sin kæreste, operasangeren David. Rosenholt er Davids barndomshjem. Hun finder her Esthers dagbog. Davids gamle fader, præsten Severin Bello  fortæller, at Davids mor, i sin tid, hørte, en stemme og så, hvad ingen andre så. Elizabeth møder på netop denne måde en stum og mystisk mand. Elizabeth forstår langsomt, at hun bliver bedt om at gå gennem døren til den ukendte, som kalder uden stemmelyd på hende. Men kan hun vælge at følge den tavse, mørke mand, som hun alene har set i skyggerne i træerne og i huset, på trods af sit tidligere forhold, og al fornuft? Hvem er den mystiske, stumme mand? Hvorfor hører hun hans stemme i sit hoved? Hvorhen skal hun følge ham, og hvad er en tvillingflamme?

Langsomt erkender hun, at hun ønsker at følge ham. De to går gennem Egetræet til ukendt land. Gwyinedd

Døren, del 2, Vandreren

Gorts tidlige beretning finder sted ca. 17 år tidligere end den samlede fortælling i øvrigt.

Gort er en ung tignmester i Egelandene, øverstbefalende, hvorved han tjener Ofdramb Ailim, der er Egenes Duirr. Ailim behandler Gort som tjener, skønt Gort er en yngre søn af Ailim. Asmegin er forstødt, forbandet, og mærket, og må vandre, endskønt han var den mest udvalgte og lysende Himinsejder-begavelse. Han afbrød en Duirrvielse af sin tvilling, Ntelac, der ønskede at bruge lyset til sin egen magt og havde forblændet druiderne. Gort kæmper ensomt mod overmagt, forsøger fortvivlet at bevare lyset i landet, på trods af håbløshed.

Ur, Gorts hustru, føder Gort tvillinger, Coll og Tinne. Landet plages af den sorte tåge og Ntelacs magt. Ntelac har svækket og lammet Ailim til sygdom og afmagt, for selv at overtage. Asmegin vender tilbage, og vælger ukendte veje for at vende begivenhederne.

Asmegin har undervejs i denne fortælling et forhold til Oihn, der bliver svanger med Asmegins Egebarn.

Døren, Del 3, Gennem Træet, det andet Liv

Elizabeth møder sin nye verden, og det går op for hende, at hun forventes at lade sig vie til Jonathan, der hilses som Asmegin Duirr. Hun forstår også, at hun har anet og genkender alt, hun møder. De modtages af den skarptseende, mægtige Gort, der udtaler Asmegins ønsker og ord og er hans klippefaste Foruneytir, en viet højre hånd.

Men Asmegin er Vandreren og har et ubrydeligt kald, og begiver sig ud på sin ensomme færd for at standse Den sorte Tåge. Men det er ikke hans endelige hemmelige kald; hans rejse går dybere. Elizabeth må finde sin egen identitet det nye sted. Gort og Elizabeth finder en samhørighed, og alle kæmper på forskellig måde, for lyset.  

Døren, del 4, Gennem Ild og Vand

Elizabeth forstår omsider, hvorfor Asmegin er stum, og hvorfor hun selv er syngende. Et umuligt offer kræves, en umulig dag, hvor alt mistes. Men de går atter gennem træet... Alle tre.

Døren, del 5, Ud af intet skal Vogteren gå

Det er tid, og Gwyinedd venter. Asmegin vandrer. De to andre venter og lytter. Under solhvervet finder Elizabeth og Gort nye veje med hinanden. De følges tilbage og går af intet efter Asmegin. Gort gennemgår erkendelser om sit liv. Asmegins kamp i ensomheden; alting brydes, alting vendes.